Projekt: Metroudstillingen ‘På Sporet af Metroen’
Arbejdsgiver: Metroselskabet I/S
Formål: Formidle teknikkerne bag og skabe større forståelse for metrobyggeriet i København og Frederiksberg til den brede offentlighed, herunder naboer og pressen
Det har jeg stået for: Projektledelse, udvikling af aktiviteter og information i udstillingen, markedsføring og events
Resultat: ‘På Sporet af Metroen’ slog dørene op på Kulturnatten den 12. oktober 2012, hvor den blev besøgt af mere end 10.000 gæster
Anlæggelsen af Københavns nye metrolinje – Cityringen – der står klar i 2018, er det største anlægsprojekt i hovedstaden siden Chr. D. 4. anlagde Christianshavn. For at formidle de tekniske aspekter bag metrobyggeriet og for at skabe større forståelse for de gener, der naturligt følger med et så gigantisk og komplekst anlægsarbejde, besluttede Metroselskabet at udvikle udstillingen “På sporet af Metroen”. Som udstillingens projektleder har det været mit ansvar at udvikle og lede projektet i samarbejde med eksterne partner som fx Experimentarium i Hellerup samt rådgivningsfirmaerne COWI og Rambøll.
Udfordringerne i projektet har været en meget stram deadline, og det at sikre, at udstillingen levede op til kravet om høj faglighed uden at forsimple de uhyre komplekse teknikker, som ligger bag et byggeri i stor en skala, samtidig med at skulle skabe om en udstilling, der formidler bredt og i øjenhøjde med målgruppen (nære naboer, borgere, skoleklasser fra 1.-6.-klassetrin). Det lykkedes til fulde.
Filosofien bag udstillingen er, at børn og legesyge sjæle kan teste, prøve sig frem og lege sig klogere. Fx. kan man selv gå i gang med at grave sin egen metrostation ud, lære mere om den københavnske undergrund og afprøve, hvordan man hurtigst kommer gennem København – på cykel, med metro eller i taxa?
Hør Københavns Radios anmeldelse af udstillingen




Projekt: Kampagnefilm/brandingkampagne (“Se frem til flere oplevelser med Cityringen”)
Formål: At gøre opmærksom på de oplevelsesmæssige fordele Cityringen fører med sig
Det har jeg stået for: Strategi, research, casting, storyboarding og redigering
For at sætte ord og billeder på de mange muligheder og oplevelser, som den eksisterende metrolinje og den nye Cityring skaber for sine brugere, fik jeg produceret en serie portrætfilm af københavnere, der har metroen som deres foretrukne transportmiddel.
Her møder vi bl.a. den unge, talentfulde skater Anton, der glæder sig til at kunne tage metroen direkte fra Christianshavn ud til sine homies i skateparken på Østerbro. Vi hopper også i bølgen blå med den guitarspillende brandmand Viggo. Hver morgen gennem en menneskealder har Viggo lagt vejen forbi Vinterbaderforeningen Det Kolde Gys på Helgoland ved Amager Strandpark for at snuppe sig en morgendukkert. Når Cityringen åbner i 2018 får endnu flere let adgang til sjove by- og naturoplevelser.
Stills fra filmene:















