Projekt: Dialogprogrammet/nyhedsbrevet ‘Byen Rundt’
Arbejdsgiver: Metroselskabet I/S
Formål: At styrke relationen til og øge antallet af Metroens passagerer
Det har jeg stået for: Content marketing, (co)branding, redaktionsansvar, events, markedsføring, viral marketing og opbygning af nyt CRM-system
Resultat: Indhentelse af 15.000 permissions på under 6 måneder for et meget begrænset budget og produktion af virale film, der dags dato er blevet set 14 mio. gange!
For at sætte fokus på de mange kulturbegivenheder og nye oplevelser, man kan få adgang til via metroen og for at øge kendskabet til metrobrugernes adfærdsmønstre og behov, lancerede Metroselskabet i maj 2012 kundeprogrammet og nyhedsbrevet ‘Byen Rundt’.
For at få brugerne til at tilmelde sig nyhedsbrevet lancerede vi en konkurrence om 10 årskort til forskellige oplevelser i København (bl.a. Tivoli, Zoo, Frederiksberg Kurbad, FCK-guldmedlemskab, The Coffee Collective, Kgl. Teater, VEGA). Sign up-flyeren blev omdelt i metrotogene og så sådan ud:
Byen Rundt indeholder tips til sjove og spændende oplevelser tæt på byens metrostationer, hovedstadens små gemte skatte, sjove konkurrencer, nyheder om Metroen og meget mere, som gør, at passagererne får mere ud af byen.
Et af Byen Rundts populære formater hedder ‘Byen rundt på tur med…’. Her fortæller en kendt københavner om hans/hendes tre favoritsteder i byen, som man lynhurtigt kan komme til med metroen. I filmen nedenunder er vi på tur med Thomas Skov Gaardsvig alias Praktikanten fra Det Nye Talkshow:
Screendumps fra filmen, hvor Thomas viser rundt på Revymuseet på Frederiksberg, Royal Golf Center i Ørestaden og i DRs Koncertsal:
Udvalgte ‘Byen Rundt’-events
For at vise at Metroen er andet og mere end blot transport, har jeg været ansvarlig for at arrangere forskellige events, der er foregået i på stationer eller metrotogene. Som eksempler kan nævnes elektrofesten ‘Trans Metro Express’ (arrangeret i samarbejde med Strøm Festival), udstillingen ‘Kunst under Jorden’ med kunstnergruppen KECTT, sommerfestivaler med DR’s Koncerthus, happenings under Copenhagen Jazz Festival og Copenhagen Cooking og meget mere. Det er bl.a. de oplevelser, der er blevet skrevet om i ‘Byen Rundt’-nyhedsbrevet.
Flashmob arrangeret med Copenhagen Phil og Kadaver set af 14 mio. på YouTube